Det er ikke flovt at gå i terapi, det er flovt at lade være.

Parterapi handler om at forsøge at finde hinanden igen. Begynde at tale sammen på en ny måde. Det drejer sig om at lære at være sammen på en ny måde, så I igen kan mærke kærligheden og få den til at vokse og blive dybere.

En par-session kan eksempelvis være, hvor parret kommer for at forebygge problemer i parforholdet, andre kommer, når en krise er opstået, og et andet par kan komme til skilsmisseterapi. Vigtigst af alt er, at terapien giver jer effektive, konkrete redskaber til at vedligeholde og værne om det gode parforhold.

Det er vigtigt at arbejde med sit parforhold. Både for sin egen og partnerens skyld, men også for evt. børns skyld. Et barn mærker ubevidst stemningen mellem far og mor, uanset hvor godt de forsøger at skjule deres konflikter. Børnene gemmer disse oplevelser inde i sig, ud fra hvordan forældrene løser konflikter, eller ikke løser konflikter. Det, I gør, giver I videre til børnene.

Når vi føler os accepteret og elsket som dem vi er, inklusiv alle vores forskelligheder i parforholdet, da mærker vi at vores parforhold udvides med meget mere rummelighed og forståelse for hinanden.