Når jeg taler med børn er det altid med forældres tilstedeværelse. Børn har brug for deres forældre eller andre omsorgspersoner, til at afhjælpe og løse deres vanskeligheder.

I terapi med børn er jeg optaget af, hvilken indflydelse det specifikke problem har på såvel barn som på familien, samt hvilke handlinger, de allerede har forsøgt for at håndtere det. 

Jeg vil sammen med både barnet og familien forsøge at finde nye måder, som kan bruges til at mindske problemet og omfanget heraf yderligere.

Når unge gennem lang tid oplever problematikker og vanskeligheder, bliver de ofte i tvivl om hvem de selv er. På samme måde får deres billede af dem selv, som en følge heraf, en negativ karakter.

I terapien er jeg derfor interesseret i at undersøge, hvordan problematikkerne har fået så stor indflydelse på de unges liv og tanker. Jeg er også interesseret i at undersøge de handlinger, som de unge har foretaget som et modsvar mod problematikkerne.

Disse handlinger er ofte et udtryk for de unges evner, færdigheder, intentioner, håb og drømme. Når disse handlinger tillægges mening og værdi, tegner der sig som regel et andet billede af de unge, som er mindre problematisk og mindre negativt, end det de som udgangspunkt selv havde.